søndag den 31. august 2014

Årets første julekort.

Ja ja, jeg ved godt at der er lang tid til jul, men jeg kan godt lide at lave julekort hele året, for så skal jeg ikke stresse, når vi nærmer os midt november, hvor man skal finde gaver til familie og venner, arrangere julefrokoster og alt mulig andet.

Jeg kan bedst lide at lave kort når jeg får en god idé og ærlig talt er jeg ikke god til at få ideer, hvis jeg ved at jeg bare skal lave julekort.
Så ender det altid med, at jeg enten sidder og stirrer ud i luften og ikke kan få nogen ideer eller også finder jeg på alle mulige andre ting at lave, end lige det jeg skal.

Hver uge indtil jul, vil jeg derfor ligge et julekort op på bloggen om ugen, så I måske kan få nogle gode ideer til selv at lave kort.

Her er årets første julekort:



Kortet er helt enkelt udenpå, med en sjov overraskelse indeni.
Jeg har brugt følgende materialer til kortet:
Grønt, rødt og hvidt karton
julepapir med juletræer (til træerne indvendig)
washi tape
stempler med nisser, fra panduro hobby
God jul stempel fra panduro hobby
Sølv glimmer lim
Hjørneklipper (til at klippe hjørnerne i form)
Walnut stain distress ink fra Tim Holtz
Sizzix bigshot
Scallop circles fra sizzix

Når man skal lave folderne til at holde træerne indvendig i kortet, er det vigtigt, at man husker at skære lige langt på begge sider af foldelinien på midten af kortet.

Hvis du har nogen spørgsmål, så skriv det i kommentarerne, så vender jeg tilbage så hurtigt jeg kan.


Madeleine 
 


onsdag den 20. august 2014

Sommeren der forsvandt...

Puha som tiden den flyver når det er sommer.
Det er næsten 3 måneder siden jeg sidst har lavet et indlæg på bloggen.
Det skal jeg beklage mange gange, men sådan går det nogle gange, når man skal nå alle de praktiske ting.
Jeg håber at i alle har haft en god sommerferie, og er ved at være klar til efteråret.
Her i Nuuk byder vejret på alt fra høj solskin til regn og storm.

Mens jeg har været på sommerferie i Danmark, har jeg haft rig muligthed for, at shoppe rundt i de gode hobby butikker, uden at skulle betale en formue for fragt.

Her er et billede af nogle af de gode sager det lykkedes mig at tage med hjem:

Jeg beklager at der er lidt genskin fra vinduet.... Men ja, jeg har flottet mig og købt et par Gorjuss stempler :-)

Inden vi tog på sommerferie, var min veninde og hendes datter Line på besøg.
Line har kun lavet et par kort før, men se lige hvad hun endte med at lave:

 Jeg er virkelig imponeret over det her kort, hun er simpelthen så dygtig!

Men men men.... Nu skal i ikke tro at jeg slet ikke har haft fat i både kort og karton, bare fordi jeg ikke har fået lagt noget op på bloggen.

Her er et par af de kort jeg har lavet i løbet af sommeren:

Kortet set forfra.
Kortet indeni.


 Et fødselsdagskort:



Desværre har jeg fået købt en lidt for billig dobbeltklæbende tape, for efter et stykke tid, er det som om man kan se hvor man har sat tapen, når man bruger det på papir.
Når jeg bruger det på karton, er der heldigvis ingen problemer.

Er I begyndt at lave julekort endnu?
Det er jo nu man skal igang, hvis man skal nå at lave til hele familien.

Jeg laver julekort hele året igennem, så er der ikke så meget stress på når man rammer midten af november.

Madeleine